Søndag d. 9/8 2009 - fortsat

Nu var det så min plan at sætte motoren i tomgang, og lade den trække båden ganske langsomt de sidste 25 mil til Sverige mens jeg powernappede lystigt. Det var MEGET tiltrængt med noget søvn nu!
Således “veludhvilet” ville jeg kunne navigere ind mellem skærene ved Vinga i dagslys. God plan!

Stor var fortvivlelsen derfor, da det efterhånden gik op for mig, at virkeligheden ville det helt anderledes:
da trafikken ved Skagens Rev var overstået, blev det værre! Radar- og AIS-skærmene så ud, som om de havde fået skoldkopper. Hvor end jeg vendte blikket mødtes det af et lyshav. Havet var dækket af skibe i fart!

Samtidig friskede vinden betydeligt. Jeg behøver næppe nævne, at den naturligvis kom fra SØ, dvs. var - jep - imod. Jeg måtte, i min nu nærmest desperate tilstand, undvige en fiskerflåde på omkring 25 fartøjer, derefter adskillige krydstogtskibe, coastere, en masse tankskibe, så nogle flere fiskeskibe - og det blev ved og ved og ved. Aldrig i hele mit liv har jeg oplevet som intens en skibstrafik over en strækning på hele 25 mil!

Søen rejste sig hurtigt og blev kolossalt ubehagelig. Kattegat er lavvandet, og derfor bliver søerne krappe og stejle. Da det gik op for mig, at min plan om søvn på overfarten var urealistisk, og det bare gjaldt om at komme væk fra denne motorvej, gav jeg motoren en ordentlig spand flis.
Mathilde fløj ind i forkanten af bølgerne med forceret fart, og hver gang gav det et drøn i konstruktionen, så det lød som om, hele skibet var ved at blive splittet ad. Af og til var drønet så voldsomt, at AIS-modtageren genstartede! Samtidig var søen lidt skrå i forhold til sejlretningen, og jeg kunne ikke sanse at sætte et støttesejl, så båden rullede som en fiskekutter fra side til side.

Jeg sad som en hængt kat og overvågede mine skærme, turde ikke lægge mig et øjeblik af frygt for at sove over mig. Ind imellem vågnede jeg ved, at jeg knaldede hovedet ind i skottet, fordi jeg var faldet i søvn i et halvt sekund.

Hvordan det lykkedes mig at udføre et fuldt forsvarligt og professionelt stykke navigationsarbejde i den tilstand ved jeg ikke, men det gjorde det faktisk. Det er jo også muligt at gøre enkelte fornuftige ting, selvom man er fuld!

Mandag d. 10/8 2009

Kl. 3.30 nåede jeg, alt for tidligt i forhold til lyset, over til svenskekysten. Jeg måtte kravle helt ind under land, og på en ganske smal stribe vand på et par mil mellem klippekysten og den nærmeste skibsrute, hvor kæmpeskibe kværnede forbi i en stadig strøm, fik jeg på en eller anden måde sat sejl, så jeg kunne lægge båden underdrejet. Nu fulgte en times tid, hvorunder det lykkedes mig at få 5 x 10 minutters søvn.

Så fortsatte turen ind mod Vinga, naturligvis på kryds. Og så, endelig, passerede jeg det karakteristiske fyr og sejlede ind i skærgården. Her fulgte 10 mil, hvor vinden ikke var imod, og der heller ikke var vindstille. For første gang siden jeg forlod Out Skerries i tirsdags! I min sørgelige forfatning var det dog ikke muligt for mig at nyde det. Så strøg jeg sejlene og sejlede op i Götaelven mod Lilla Bommen i Göteborg.

Jeg har læst om, at store stærke mænd kunne finde på at græde af udmattelse under militære øvelser og lignende, men at det skulle overgå mig selv havde jeg ikke troet. Ikke desto mindre brugte jeg tyve minutter, mens Mathilde sejlede op ad elven, på simpelthen at hulke. Ikke på grund af bevægelse denne gang, ikke pga. lettelse eller sorg eller noget som helst andet. Kun fordi jeg var SÅ træt.

Kl. 9.30 gjorde jeg endelig fast til pontonbroen i Lilla Bommen. Jeg har krydset eller sejlet for motor 560 mil, heraf har jeg gået for motor i 44 timer. Men jeg er fremme!

Familien kommer med færgen kl. 18, så der kan også nås en lur af de lidt længere. Sikke en luksus.

Hermed slutter solo-delen af denne rejse. Jeg vil stadig skrive på bloggen, men den næste uge bliver der længere i mellem, da det er svært at få mulighed for, når familien er med på vognen. Så følger det sidste stræk hjem til Århus, og så skulle den ged vist være barberet.

Jeg glæder mig rigtig meget til at se mine kære igen, og til IKKE at skulle sejle langt i et stykke tid!