Eventyr med S/Y Mathilde
Den lange rejse

Lørdag d. 8/8 2009

Der er godt nok langt igen! Nu har jeg sejlet omkring 350 sømil, og der er stadig ca. 200 igen, uden krydstillæg. Og båden vil ikke gå mere end ca. 4,3 knob på hård bidevind. 350 sømil på klodshalede sejl!

Tidligt i morges kom der vind, efter 8 timers motorsejlads. Gæt hvorfra: ØNØ! Nu har det blæst fra SØ i en uge, og du skal jeg endelig mod ØNØ. For syv hundrede karseklippede pedaldjævle da også! Det er bare løgn!

Så var der til gengæld dækning på mobilen, igen ganske umotiveret. Men bloggen kan opdateres (bliver den hermed :0), og jeg fik snakket længe med Anne-Marie og drengene samt min gode ankermand i land, min far. Skønt. Modet vender tilbage. Styrkeprøven fortsætter. Min psyke mod vinden og havet.

Bliver vindretningen ikke anderledes, ender jeg med at have sejlet næsten 700 sømil for at nå frem!

Vind og sø er moderat lige nu, og vi krydser og krydser og krydser (altså Mathilde og jeg). Hav det godt, der inde i det fjerne fædreland, til vi blogges ved igen!

  1. tur2009 posted this