Onsdag d. 22/7 2009 kl. 18.10.

Så kom jeg endelig afsted! Kl. 12.00 afsejlede Mathilde med hele sin besætning(!) Det var en mærkelig følelse at tage afsked med Anne-Marie, drengene og min far på broen. Det bliver første gang nogensinde i mit liv at jeg er “væk” i hele tre uger! Jeg plejer ikke at have noget problem med at tage afsked, men denne gang var det faktisk ikke helt let.

De seneste døgn har været uhyrligt hektiske. Nu skulle den her skøjte bare være klar! Det er syret at have arbejdet med delprojekter til det store projekt (turen) i 1 1/2 år, og så pludselig at skulle have alle de løse ender samlet. Og mærkeligt, at det altid skal være hektisk til sidst, men det er vist et vilkår.

Nu kom der så også det til, at mit vindror pludselig i år ikke har villet styre, selvom jeg netop indkøbte og monterede det sidste forår for at have en hel sæson til at teste det - og sidste år virkede det fantastisk! Skæbnens ironi, for det er nok det bedst testede udstyr af alt det, der er kommet til i forbindelse med projektet. Jeg prøvede alt muligt, og måtte på to kortere testsejladser på bugten, før jeg mente, at det fungerede. Men ak! Nu er jeg afsted, og det virker ikke! Heldigvis er jeg så umanerligt heldig at kende Hans, min langturssejlerguru fra Nykøbing Mors. Han er blandt meget andet jordomsejler og smed, og har selv en lille produktion af et vindror, der ligner mit meget. Derfor er planen lige nu at forsætte til Hals i nat, sejle gennem Limfjorden i morgen, og så få Hans til at løse problemet (Hans kan løse alle problemer!) i morgen aften i Nykøbing.

Vejrudsigten for den kommende tid er vildt dårlig: der er kulingvarsel for Nordsøen hele weekenden, og det er netop i de dage, jeg gerne skulle lave passagen af det store vand. Lavtrykkene står i kø for øjeblikket, så jeg er meget spændt på, hvor jeg ender! I hvert fald må jeg nok tulle lidt rundt i Limfjorden i weekenden (i blæst og regn), og vente på forhåbentlig bedring.

Lige nu driver jeg langsomt op langs Djurslands kyst i gråvejr, dis, finregn og en svag medbør. Spileren er oppe, og jeg er heldig med 1,5 knobs medstrøm, så trods den meget svage vind, går jeg 4 knob over grunden. Det er meget længe siden, jeg har været så søvnig: de sidste nætter har jeg ikke haft tid til at sove meget, og når jeg endelig havde tid, kunne jeg ikke sove. Den forestående rejse sad allerede i kroppen, og hjernen var ved at løbe fuld af havvand på den der måde, jeg kender så godt: det mentale fokus vender sig mod den fjerne horisont, og koncentrationen går på de mange, mange detaljer, der skal være på plads. Jeg begyndte at skrive huskelister for 2 år siden, og alligevel er jeg nervøs for at have glemt noget vigtigt. Man smutter jo ikke lige hjem og henter det herfra! Min søvnighed er ikke det bedste udgangspunkt for en lang nat på havet (hvor jeg skal op hvert kvarter og holde udkig), men et af rejsens formål opfyldes jo så allerede her: jeg får prøvet mig selv af fysisk. Og jeg skal til Hals nu, for der er kulingvarsel for Kattegat i morgen. Da skal jeg være nået i “sikkerhed” i Limfjorden.

Fredag d. 24/7 2009 kl. 17.00

Efter tre timers søvn vågnede jeg (indrømmet: en anelse modvilligt) til et totalt vejrskift: hvor den tidlige morgen havde været lys, med fantastisk solopgang, stod den nu på mørke og styrtregn. Nå, på med vanten: jeg startede motoren og sejlede ind i Limfjorden. Ikke en vind rørte sig. Således udstyret med et gigantisk søvnunderskud, i silende regn og vindstille kunne jeg konstatere, at jeg havde det storartet: turen er i gang, og dette er en del af turen. Fedt!

Begivenhedsløst tøffede Mathilde og jeg ind gennem fjorden mod Aalborg. Skyerne lå så lavt, at skorstenen på det kulfyrede kraftværk øst for Nr. Sundby fortonede sig i den grå masse. Meget stemningsfuldt, hvis man er til det. I Aalborg steg min søster Marie på. Hun trængte også til en dags fri fra projektskrivning. Vi gled sagte igennem fjorden, stadig i regn, men fik da også lige 2 x 1 time for sejl ialt hele dagen, da vinden viste sig en smule gavmild. Limfjorden er lang, og hvis det ikke lige var fordi, at jeg var på sejltur, hvilket altid er optur, ville jeg måske kunne finde på at kategorisere dagen som dødssyg. Men jeg er på sejltur, og Marie og jeg filosoferede over, hvordan det ændrer det hele: vi følger skyernes lave vandring over vand og hav, bemærker ethvert lille skift i vind, temperatur og nedbør, som vi ville være gået glip af hjemme i civilisationen. På tur føler jeg mig immun overfor nedere. Måske med undtagelse af grej, der ikke virker…

Kl. 22 ankom vi til Nykøbing M, og nåede lige en times sejlads inden, i noget, der godt kunne kaldes solskin. Det er naturligvis i den time, billedet er taget. Hans stod klar på kajen, og kastede sig straks over vindroret, som blev bortført til hans troldmandsværksed oppe i byen. Vi gik i seng efter en hyggelig snak med Hans, hans kone Birthe og et par sejlervenner i cockpittet på Hans’ skib Joy, som han bl.a. har været jorden rundt, på Svalbard og såmænd også Shetlandsøerne i. Sådan et skib fortæller historier fra man sætter foden på dækket.

I formiddags tog Marie bussen hjem til sit projekt i Aalborg, mens jeg tankede benzin (der er gået 45 liter på turen herop!), stuvede proviant og meget andet. Ved afrejsen blev det hele bare kylet ned i kahytten, og den går ikke over Nordsøen. Der skal alt have sin faste plads, og intet skal kunne forlade den. Det var bøvlet og kedeligt at stuve alt det (for jeg har for en sikkerheds skyld købt proviant til et halvt år, tror jeg), men meget tilfredsstillende bagefter. Det er magisk, som sådan en båd kan absorbere tyve bæreposer. Nu er alt forsvundet i diverse stuverum fra for til agter, og tilbage er min hyggelige og ryddelige kahyt.

Vindroret blev færdigt og monteret lidt over middag. Det virker meget tillidsvækkende, for alt slør i lejerne er væk, og det er blevet flyttet lidt agterud for at skabe plads for vindfanen, så den kan få et lidt større moment. Tilbage er naturligvis det mest spændende: testen i praksis. Nu må jeg se, om jeg når det i dag, der er stadig mange småting at få på plads før det går løs i Nordsøen.

Der er mange sommerfugle i maven nu. Ved tanken om den udfordring, der venter, føler jeg noget af et sug i mellemgulvet. Det er godt, ved jeg fra mit virke som musiker. Det betyder, at jeg er klar!